Vi er desværre ikke blevet ret meget klogere på min søns sygdom. Vi havde håbet på en klar besked vedrørende hans syge nyre efter at han fik indsprøjtet radioaktivt stof ind, men det fik vi ikke.
Nu skal der så igen gå 4 uger før næste omgang og dags dato ved vi stadig ikke om nyren skal fjernes.
Umiddelbart håber vi på at den ikke skal, for hvis den ikke laver ravage i hans krop og når han skal kontrolleres hver 4. uge, så giver det en form for vished og tryghed alligevel.
Nu håber vi så på bedre nyheder på fredag, når resultatet af hans lungebiopsi kommer.
Så lige ny er intet nyt godt nyt i vores lille familie.
onsdag den 28. marts 2012
onsdag den 14. marts 2012
Urolig og spekulativ
Det sidste lange stykke tid har en bestemt ting ligget og rumsteret i mit hoved både dag og nat.
Min ældste søn er nemlig alvorlig syg - ikke bare af en ting men af flere.
For nylig opsøgte han lægen, fordi han kæmpede med svedeture, bylder lungebetændelser og et alment dårligt velbefindende.
Lægen sendte ham videre til sygehuset, som videresendte ham på bakteriologisk afdeling.
Efter en masse test fandt de ud af at han har en genfejl på et bestemt kronosom, der giver skader i immunsystemet. Det hjalp ham ikke så meget, men gav dog ro at vide noget.
Det var så ikke gjort med det, for han blev henvist til nyreafdelingen, der efter scanning, kunne konstatere at hans ene nyre stort set er væk.
Han var ude for et groft overfald for 6 år siden - et overfald der var minutter fra at koste ham livet - og vi troede faktisk at hans nyre måske havde taget skade dengang.
Desværre viste det sig, at alle de scanninger han var igennem, årene efter overfaldet, ikke påviste en skadet nyre, så skaden er opstået indenfor de sidste 3 år.
Lige nu er status at han igen igen skal have kontrastvæske sprøjtet ind i nyren for at se om der er en blokade, der har fået nyren til at visne. Det er gjort før men uden resultat.
På nyreafdelingen observerede lægen at min søn trak vejret overfladisk og mente at han skulle have lungerne undersøgt.
Han blev henvist til Odense Universitetshospital, der valgte at tage en lungebiopsi. Scanning af hans lunger viste nogle hvide fnuglignende pletter hele vejen rundt i lungerne.
Lægen mente at det kunne være aflejret metalstøv, aluminium eller tungmetaller, indåndet i forbindelse med min søns job som smed, men resultatet får vi først om 14 dage.
Så min søns sygdomme fylder alt lige nu. Det er pinefuldt at høre ham sige, at han er afklaret omkring at han kan dø af det. Er det metalstøv i lungerne, er det ikke muligt at behandle.
Der er tanker om hvad der skal ske omkring hans nyre. Skal den syge nyre fjernes og virker den raske optimalt? Hvordan ser hans liv ud med en meget lav lungekapacitet?
Det gør ondt, det fylder og dræner en for kræfter og energi, men samtidig gør jeg hvad jeg kan for at holde humøret oppe hos min søn
Min ældste søn er nemlig alvorlig syg - ikke bare af en ting men af flere.
For nylig opsøgte han lægen, fordi han kæmpede med svedeture, bylder lungebetændelser og et alment dårligt velbefindende.
Lægen sendte ham videre til sygehuset, som videresendte ham på bakteriologisk afdeling.
Efter en masse test fandt de ud af at han har en genfejl på et bestemt kronosom, der giver skader i immunsystemet. Det hjalp ham ikke så meget, men gav dog ro at vide noget.
Det var så ikke gjort med det, for han blev henvist til nyreafdelingen, der efter scanning, kunne konstatere at hans ene nyre stort set er væk.
Han var ude for et groft overfald for 6 år siden - et overfald der var minutter fra at koste ham livet - og vi troede faktisk at hans nyre måske havde taget skade dengang.
Desværre viste det sig, at alle de scanninger han var igennem, årene efter overfaldet, ikke påviste en skadet nyre, så skaden er opstået indenfor de sidste 3 år.
Lige nu er status at han igen igen skal have kontrastvæske sprøjtet ind i nyren for at se om der er en blokade, der har fået nyren til at visne. Det er gjort før men uden resultat.
På nyreafdelingen observerede lægen at min søn trak vejret overfladisk og mente at han skulle have lungerne undersøgt.
Han blev henvist til Odense Universitetshospital, der valgte at tage en lungebiopsi. Scanning af hans lunger viste nogle hvide fnuglignende pletter hele vejen rundt i lungerne.
Lægen mente at det kunne være aflejret metalstøv, aluminium eller tungmetaller, indåndet i forbindelse med min søns job som smed, men resultatet får vi først om 14 dage.
Så min søns sygdomme fylder alt lige nu. Det er pinefuldt at høre ham sige, at han er afklaret omkring at han kan dø af det. Er det metalstøv i lungerne, er det ikke muligt at behandle.
Der er tanker om hvad der skal ske omkring hans nyre. Skal den syge nyre fjernes og virker den raske optimalt? Hvordan ser hans liv ud med en meget lav lungekapacitet?
Det gør ondt, det fylder og dræner en for kræfter og energi, men samtidig gør jeg hvad jeg kan for at holde humøret oppe hos min søn
Abonner på:
Opslag (Atom)